Krokodillefarm, skydive og værksted...

I mandags var vi på en krokodillefarm, da alle butikker og værksteder havde lukket, da det var den engelske dronnings fødselsdag. Det var noget af en interessant oplevelse, og noget man ikke lige støder på derhjemme. Vi så dem fodre både ferskvand og salt vands krokodiller. Der udover var der en masse andre dyr som man kan finde i Australien. Vi ankom lid i 11 og tog derfra igen kl 16. Tilbage til Palm Cove, hvor vi overnattede på en fin lille og billig campingplads, lige ud til en grov sandet strand, og masser af havvand :)
I tirsdags, havde vi en afslapnings dag. Vi skulle have købt to nye dæk til vores lille van, da et af dem var delvist sprængt. Så vi tøffede lidt rundt, og så på noget Bungy jump, da vi gik derop sagde Michael pænt, at det ville han ikke prøve. Da vi havde sat der i ca 20 minutter, sagde Michael han ville lige undersøge hvor langtid det tog, og hvad det kostede. Næste gang jeg så ham, havde han købt en tur, og afsted for ham gik det. Imens sad jeg og kiggede, og fik det dårligere og dårligere, det var vel og mærket "kun" 50 meter.
Bilen var færdig, Michael havde hoppet, og afsted det gik igen. Nu skulle dagen handle om hvad jeg ville = shopping. Det resulterede i det meste af mit tøj røg ud, og kufferten blev næsten fyldt op med nyt tøj - UPS!
Tilbage til Palm Cove igen, for bare lige en enkelt nat igen.
Den nat sov jeg ikke meget, for igår skulle vi Skydive. Puha, nervøs var jeg, ud og ind af bilen hoppede jeg et par gange den nat. Mine dejlige myggestik blev jeg skør af, piller for dem kunne jeg ikke finde, men til gengæld havde jeg en fantastisk god cream, klokken kvart i 7 stod jeg op, og kl lidt over 7 var jeg afsted på min første løbetur down under. Og så var jeg klar til dagens store udfordring. Skydive!!!
Afsted det gik, og nervøsiteten blev kun værre og værre. Så er det godt at have Michael ved ens side, for han var jo total cool, og så bliver man bare en smule mere rolig. (lidt ligesom nor man har min far med til stævner derhjemme).
Først en time i en bus, ud til lufthavnen, efter det, var vi på andet hold som skulle i luften. Michael og jeg med vores to instruktører i et fly, og afsted det fik. Der begyndte det rigtig at gå op for mig, hvor nervøs jeg faktisk var, at kigge ned, var bare ikke sagen. Michael virkede en smule nervøs, uden rigtig at sige det.
Det andet fly skulle først hoppe. Efter dem var det min tur, og til sidst Michael. Og gud hvor var det fedt at hoppe. Lige når man sidder det maks ene sekund og kigger ned, med begge ben ude af flyet, var jeg godt nok klar til at krave tilbage og blive... Men nej afsted det gik, og hvor var det fantastisk. Bare ligge der i luften og kigge rundt. Så fed en følelse, som ikke kan beskrives.
Da vi kom ned igen, var det hele sådan lidt uvirkeligt om man faktisk havde gjort det. Heldigvis har vi både dvd og cd med billeder, så når vi kommer hjem, kan vi se det(da jeg ikke har cd drev i min computer).
Efter vores tur, gik det tilbage til Cairns igen, ud at spise bare Michael og jeg, for jeg ville altså have kød til aftensmad, nu havde jeg ikke fået kød i næsten en uge, så nu manglede jeg det altså, og Michael, ja han manglede det engenligt ikke. Mon han er ved at blive vegetar for mig?
Vi fandt en dejlig campingplads, som ikke kostede noget. Den tog vi.
Så hertil morgen, 6.30 var jeg klar igen. Så morgenmad blev lavet, og så kunne vi jo komme afsted igen. Nu er vi på A6, og igang med at krydse landet. Det bliver mere og mere fladt, længere mellem byerne. Men det er stadig varmt og sommer.
I dag regner vi med at kunne finde en plads i Pentland at sove på.
Billeder fra de sidste par dage, kommer senere :)