søndag den 10. juni 2012

En dejlig søndags tur (:


Så blev det søndag… Dagen i går gik med at kører det sidste til Cairns, stoppe to gange for at skifte hjul. Den første gang tog vi et enkelt hjul, eller Michael gjorde. Da det ikke blev bedre og bilen stadig rystede og hoppede en del, og vi alligevel skulle tanke, så blev der rykkede rundt på hele 3 hjul, det ene bagdæk var der hul i, og de to fordæk blev bare skiftet med et reservehjul og et bagdæk(tror jeg nok). Det resulterede i vi begge fik sorte fingre.
Efter det vaskede vi halvdelen af bilen, da resten var pæn ren.  Det skulle gøres, og nu kører vi i en rigtig flot bil.
Vi fandt i går en rigtig lækker campingplads. Og vi besluttede at badet kunne vente til denne her morgen. Denne morgen fandt vi ud af hvad vi skulle, da vi så i nogle brochurer, og besluttede hvad vi skulle(noget tog, ”zoo” og skyrail). Michael gik op til kontoret og snakkede med dem, de havde to pladser tilbage, vi havde 20 minutter til vi skulle være der. Og wupti, jeg fik lavet morgenmad, og bilen blev pakket. Afsted det gik.
Men det var hele turen værd. Godt nok uden et bad, men det kan vi jo tage hertil aften. Det var en rigtig hyggelig i toget, fik en masse fortalt, og stilen var en gammel en, med masser af charme. Der var en rigtig god udsigt, og nogle flotte vandfald.
Vi ankom til endestationen, og skulle rundt og finde den der zoo, og holde en koala. De er da nogle kære dovne dyr, dog ikke så bløde som jeg havde forventet.
Da vi kom ud af zoo’en igen, havde jeg set noget lakrids is, som jeg godt kunne tænke mig at smage, men hvor det kunne jeg da ikke lige huske, for vi havde kigget en masse butikker igennem inden vi gik ind i zoo’en. Michael fandt min lakrids is, på vej tilbage, og vi gjorde selvfølgelig et stop, for det skulle vi smage. Ved siden af isboden, solgte de Mango vin, så det skulle vi da lige smage også… Det endte med at vi tog en flaske med hjem. Så hertil aften blev de ”fine” grønne kopper fundet frem, og der blev hældt vin op, til vores fantastiske karry pasta.
Vores vej tilbage fra Zoo byen, skulle vi med en skyrail. Og puha, det er bare ikke yndlings for mig. Der er utrolig langt ned, og når det hele nærmest bare stopper, det er bare ikke mig, sidde højt oppe og ikke kan komme ned igen… Men vi kom da ned i sikkerhed.
Nu sidder vi på en campingplads, og hygger, dessert er i gang med at blive lavet, for det er jo søndag.
Så jeg er chefen, og Michael er min lærling.
I morgen skal vi ud og kigge krokodiller, og finde to nye hjul til vanen. Så jeg ser frem til endnu en hyggelig dag i godt selskab (:
Neden under er der nogle billeder fra i dag (:

Toget

Suger planter

Toget

Udsigt fra toget



Så kom vi i Zoo

Michael og jeg i selskab med en træt koala

Waggadoo og jeg

Skyrail

Ingen kommentarer:

Send en kommentar