søndag den 15. juli 2012

Endnu engang står den på pakning af ting...

Så er det dagen før dagen... Mine drømme om natten er begyndt at handle om familien og mine dejlige dyr hjemme(jeg ved ikke om det er det man kalder hjemve? Eller bare lidt nervøs over at jeg skal starte et nyt sted ;) 
I dag har den så stået på en tur til Appel centeret i Penrith, med den kære Ipad, for en af de få knapper som er på den virker ikke. Vi blev pænt sendt hjem igen, fordi de havde en dag hvor ingen måtte lave reparationer i Apple.. Øh ja, så nu kan Michael selv køre ud med den på torsdag :)
Så var det hjem, noget at spise, da det jo efterhånden var blevet middag. Vi rykkede bordet ud i vinter"kulden"(26 grader).
Efter ville Michael lige sådan en trimmer fungere... Eller retter hvordan skal den bruges, og hvordan er det lige med længderne, hvor skal det være længst og hvor skal det være kortest. Nå men efter at have byttet lidt rundt på det hele, og Michael bestemt ikke syntes det var fedt jeg klippede ham 9 millimeter på toppen og 12 ude i siden, ja så måtte det hele jo blive 9 millimeter... hihi UPS!!!
Vores boots blev pænt gjort rene i dag, da man jo ikke kan starte et nyt sted med beskidte sko, som er mere grå end sorte. De blev da også rigtig pæne efterfølgende.
Efter alt dette, gik jeg igang med at flytte alle mine ting, ind i et andet værelse, så vi kunne få lidt overblik over, dit, mit og vores, samt hvem skal have hvad, og hvorfor...
Da vi var igang tikkede en dejlig besked ind fra Amanda, hvor der stod de glædede sig til at se mig imorgen. Den varmede en del og lettede lidt på nervøsiteten. Så vidt jeg kunne se, er hun tidligere military rytter + hun er træner level 2(som jeg ikke har en anelse om hvad betyder).
I aften er jeg igang med at flytte billeder over fra mit kamera til den eksterne harddisk, da der ingen plads er på min computer mere til at lave film på. Så alle billeder og musik bliver slettet fra computeren, og så må vi jo starte på en ny film med billeder hernede fra. Indtil videre har vi over 42 mapper(33,2gb) med billeder og video fra vores tur hernede, og der kommer flere endnu. Michael er igang med at se det Bonderøvs afsnit hvor han laver øl... :)
Mit strikke projekt, går rigtig godt. Jeg er faktisk blevet rigtig god til det der strikning af pandebånd. Den første blev næsten til en hat, da den var så bred. Den næste blev helt perfekt. Billeder kommer af det, når jeg engang finder dem i min kuffert. Michael mener, jeg skal til at lave noget andet, end kun pandebånd. Så det næste må blive pusser, hansker, eller en hat :)
Så fik jeg også lige den dejlige meddelelse at Michael kommer og besøger mig på min fødselsdag. Wuhu, så får jeg alligevel besøg, endda selvom jeg ikke havde regnet med det, når det er en tirsdag :)
Imorgen står den på indkøb af mad, til de næste par dage, pakke det sidste af mit tøj, pakke bilen(hvor er jeg glad for vi har en "kæmpe" van, til alle mine ting). Lave noget hurtigt mad til Michael og jeg, og så er det afsted omkring klokken halv 6 imorgen aften...



De første rigtige skyer vi havde set i meget langtid





Underjordisk kirke


Alle kan jo se det er en Major - Eller, Michael kunne se det var en Major. Jeg kunne bare se en traktor...

Min nye arbejdsplads set fra oven :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar